Guldsmedeteknik 1
Formålet med kurset i guldsmedeteknik niveau 1 er at gøre dig i stand til at lave enkle smykker. Vi skal arbejde med de tre grundlæggende guldsmedeteknikker – savning, filning og lodning – som danner basis for en guldsmeds arbejde. Kurset består af en række øvelser som vi gennemgår teoretisk og praktisk. Efterhånden som du bliver dygtigere stiger sværhedsgraden. Vi arbejder i messing og kobber indtil teknikken er på plads, hvorefter vi begynder at arbejde i sølv. Når du går fra kurset, har du et grundlæggende kendskab til brugen af guldsmedens værktøj, hvad guldsmedehåndværket kræver, og hvordan du laver enkle smykker.
Messing og kobber indgår i kursusprisen. Det er muligt at medbringe egne materialer som f.eks. sølv. Du kan med fordel medbringe en skitsebog, til tegninger og opskrifter undervejs i kurset. Så har du en opslagsbog, du kan bruge ved senere lejlighed. Der kræves ingen faglige forudsætninger for at deltage i kurset andet end lysten til at lære at lave smykker.
Kursusinfo
Underviser | Susan Stegeager |
Forudsætninger | Ingen |
Holdstørrelse | 8 personer |
Tilmelding og betaling | Tilmelding sker ved betaling til Reg.nr. 0111 Kontonr. 4392572878. Kursusnummer og email skal angives i bankoverførelsen. |
For virksomheder | Kursusprisen tillægges moms |