STEGEAGER JEWELLERY


Smykkekursus København

Lær guldsmedeteknikker og designprocesser på smykkekursus i København

Hyggelig atmosfære og kvalitetsundervisning tilpasset dit niveau

Smykkekursus København

Guldsmedeteknik

Smykkekursus i Guldsmedeteknik er både for nybegyndere og for øvede. Kurset er for dig, der har fundet ud af, at du går med en lille guldsmed i maven og nu gerne vil lære det spændende guldsmedefag bedre at kende. Det er også for dig, der kender til teknikkerne, men gerne vil udvikle dig endnu mere inden for faget.

Voksmodeller

Formålet med smykkekursus i Voksmodeller er at give dig et praktisk kendskab til metoder og teknikker i arbejdet med voks, så du efter kurset er i stand til at arbejde kreativt med tredimensionelle unikamodeller i voks. 

Smykkekursus København
Smykkekursus København

Fatninger

– Lær fatningsteknikkerne på smykkekursus i København

På dette kursus vil du blive introduceret til forskellige traditionelle og utraditionelle fatningsteknikker. Vi skal være kreative med opbygning af diverse trådfatninger og udføre grabbefatninger af plade til fx charttonfatninger, og så skal vi tale om, hvordan fatningerne kan indgå i en smykkesammenhæng.

Smykkekursus for børn

Hvad siger du til at lære at lave dit helt eget smykke? På denne workshop for børn skal vi have det sjovt med at designe og lave smykker. Men vi laver skam ikke bare smykkerne for sjov: Du lærer at lave en rigtig ring i ægte sølv, som du kan tage med dig hjem og vise frem til vennerne!

Smykkekursus København

Giv et smykkekursus i gave

Køb et gavekort til en, du holder af. Du kan købe til Formiddagskursus, Aftenkursus eller Weekendkursus – eller vælge lige netop det gavekortbeløb, du ønsker.

Gavekort kursus 14.8 x 9.5 cm e1699746296599

Kære smykkeentusiast

Går du med et ønske om at tage et smykkekursus i København? Vil du gerne lære de guldsmedeteknikker, det kræver at lave smukke smykker? Og leder du efter et kursussted i København med en hyggelig atmosfære og høj faglighed, hvor holdene ikke er store og upersonlige? Så er Smykkekursus København helt sikkert det rette sted for dig.

Hvad kan du forvente af Stegeagers Smykkekursus København?

I undervisningen har jeg især fokus på det gode håndværk. Fagligheden skal være høj og med en indstilling til, at alt kan lade sig gøre.

Jeg elsker at afholde smykkekurser. Det at kunne lære fra sig, se kursisterne udvikle sig og samtidigt have hyggeligt socialt samvær er en cocktail, jeg sætter stor pris på. Derfor kan du forvente engagement og faglighed med plads til både kreative indslag og hygge.

Du undervises af en certificeret og erfaren guldsmed

Gennem de sidste 20 år har jeg beskæftiget mig med guldsmedefaget som guldsmed, underviser og butiks- og værkstedschef. Jeg er teknisk detaljeorienteret med stor forkærlighed for alskens værktøj og materialer.

Er du mere nysgerrig på, hvad du kan lære på Smykkekursus København? Tag et kik på mine kurser her på siden eller klik ind på Facebook og Instagram for at få yderligere inspiration.

Godt at vide om

Smykkekursus København

  • Hvis du har en lille guldsmed i maven og ønsker at arbejde med smykker i din fritid.
  • Hvis du ønsker inspiration og afklaring i forhold til din egne fremtidsplaner.
  • Hvis du har planer om at finde en læreplads eller søge ind på en uddannelse, hjælper kurserne dig til at forberede og dygtiggøre dig, så du øger din chancer for at blive optaget.
  • Kurserne kan bruges som supplement til uddannelser som grundforløb for guldsmede på NEXT og til uddannelsen Smykker, Teknologi og Business på KEA, hvis du har brug for mere tid til værkstedsarbejde og -undervisning.
  • Hvis du er uddannet og har brug for at styrke dine teknikker eller din designproces.
  • Hvis du ønsker sparring til nye idéer.
  • Tøj, der gerne må blive beskidt. Medbring evt. et forklæde. Briller, hvis du har brug for at se noget småt. Du kan også selv medbringe smykke-materiale.
  • Kursuspris hos Smykkekursus København fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser. Kursusprisen skal tillægges moms, hvis kurset betales af en virksomhed. Der gives 10 % rabat til elever fra uddannelsen Smykker, Teknologi og Business på Københavns Erhvervsakademi og guldsmedeelever, som foreviser gyldigt studiekort eller lærerkontrakt.
  • Du tilmelder dig ved at booke et kursus på pågældende kursusside. Når du klikker på “Book kursus”, vil du blive taget til Check out til betaling. Tilmelding er gældende ved betaling.
  • Der serveres gratis te, kaffe og noget sødt eller salt, sundt eller syndigt.
  • Bliver du forhindret i at deltage i et kursus hos Smykkekursus København og må melde fra, tilbagebetales 80% af kursusprisen. Ved aflysning med mindre end 7 dage til kursusstart kan kursusprisen ikke refunderes.
  • Skulle du komme til skade under et kursus hos Smykkekursus København, dækker kun egen ulykkesforsikring.

Har du spørgsmål,

så skriv endelig til mig

Jeg er din sparringspartner i smykkefaget

Hos Stegeager tilbyder jeg ikke kun kvalitetshåndværk og unikke smykker til mine kunder. Jeg har også en passion for at dele min ekspertise og erfaring med alle, uanset om man bare gerne vil lære at lave smykker eller om man er nuværende eller kommende elev på en guldsmeduddannelse. Jeg ved, hvor vigtigt det er at få den rigtige vejledning og støtte til at nå sine mål inden for faget.

Jeg ønsker at bidrage til fagets fremtid ved at tilbyde sparring til elever med interesse for uddannelserne på NEXT og KEA. Så hvis du går med en lille knude i maven over dit næste store projekt eller gerne vil rustes til at søge optagelse på studiet, byder jeg dig velkommen til Stegeagers Smykkekursus København. Det kan være udfordrende at træffe de rigtige valg og tage de første skridt mod ens drøm. Derfor tilbyder jeg at være din sparringspartner på din rejse.

Jeg gør en dyd ud af at påvirke landets kommende guldsmede og skubbe vores branche i en god retning, både hvad angår faglighed og bæredygtighed. Vi skal fortsat kunne nyde jordens ressourcer i langt ud i fremtiden.

Forfin dit håndværk hos Stegeagers Smykkekursus København

På mine kurser hjælper jeg dig med ideudvikling og støtter dig i din kreative proces. Som professionel guldsmed kan jeg vejlede dig til valg af de materialer, teknikker og værktøjer, som er nødvendige for at skabe smykker af høj kvalitet. Vi går i dybden med guldsmedeteknikker, og jeg hjælper dig med at finpudse dit håndværk og udvikle din stil.

På mit smykkekursus kan du øve de tekniske discipliner i messing og kobber, som er inkluderet i prisen. Vil du gerne arbejde med sølv og er interesseret i et Smykkekursus Sølv København, skal du være velkommen til selv at medbringe sølv, så hjælper jeg dig med at perfektionere håndværket.

Hvis du mangler inspiration til dit næste sølvsmykke eller til en gave, kan du se mine sølvsmykker her.