Stegeager Jewellery

STEGEAGER SMYKKEKURSER


Kurser i guldsmedeteknik og designprocesser

IMG 7198
Kære guldsmedeentusiast
Jeg elsker at afholde smykkekurser. Det at kunne lære fra sig, se kursisterne udvikle sig og samtidigt have hyggeligt socialt samvær er en cocktail, jeg sætter stor pris.
Så jeg håber, du kan finde et interessant kursus her hos mig.
Gennem de sidste 20 år har jeg beskæftiget mig med guldsmedefaget som guldsmed, underviser og butiks- og værkstedschef. Jeg er teknisk detaljeorienteret med stor forkærlighed for alskens værktøj og materialer.
I undervisningen har jeg især fokus på det gode håndværk. Fagligheden skal være høj og med en indstilling til, at alt kan lade sig gøre.

Kurser

Guldsmedeteknik renover fraes

Guldsmedeteknik

På dette hold undervises du i alle de vigtigste guldsmedeteknikker. Det betyder, at du både kan tilmelde dig dette kursus, hvis du er nybegynder, og hvis du er øvet. 

Jeg vil som underviser holde det samme faglige niveau og have det samme individuelle fokus som ved kurser, der ikke er blandede.

Voksmodel sav

Voksmodeller

Formålet med Kursus i Voksmodeller er at give dig et praktisk kendskab til metoder og teknikker i arbejdet med voks, så du efter kurset er i stand til at lave tredimensionelle unikamodeller i voks. 

Guldsmedeteknik renover fraes

Fatninger

På dette kursus vil du blive introduceret til forskellige traditionelle og utraditionelle fatningsteknikker. Vi skal være kreative med opbygning af diverse trådfatninger og udføre grabbefatninger af plade til f.eks. charttonfatninger, og så skal vi tale om, hvordan fatningerne kan indgå i en smykkesammenhæng.

P1020117 2

Smykkeworkshop for børn

Hvad siger du til at lære at lave dit helt eget smykke? På denne workshop for børn skal vi have det sjovt med at designe og lave smykker. Men vi laver skam ikke bare smykkerne for sjov: Du lærer at lave en rigtig ring i ægte sølv, som du kan tage med dig hjem og vise frem til vennerne!

Så hvis du er 10-15 år gammel, så book et kursus. Det bliver sjovt!

Godt at vide om Stegeager Kurser

  • Hvis du har en lille guldsmed i maven og ønsker at arbejde med smykker i din fritid.
  • Hvis du ønsker inspiration og afklaring i forhold til din egne fremtidsplaner.
  • Hvis du har planer om at finde en læreplads eller søge ind på en uddannelse, hjælper kurserne dig til at forberede og dygtiggøre dig, så du øger din chancer for at blive optaget.
  • Kurserne kan bruges som supplement til uddannelser som Grundforløb for guldsmede på NEXT og til uddannelsen Smykker, Teknologi og Business på KEA, hvis du har brug for mere tid til værkstedsarbejde og -undervisning.
  • Hvis du er uddannet og har brug for at styrke dine teknikker eller din designproces.
  • Hvis du ønsker sparring til nye idéer.
  • Tøj, der gerne må blive beskidt. Medbring evt. et forklæde. Briller, hvis du har brug for at se noget småt. Du kan også selv medbringe smykke-materiale.
  • Kursuspris fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser. Kursusprisen skal tillægges moms, hvis kurset betales af en virksomhed. Der gives 10 % rabat til elever fra uddannelsen Smykker, Teknologi og Business på Københavns Erhvervsakademi og guldsmedeelever, som foreviser gyldigt studiekort eller lærerkontrakt.
  • Du tilmelder dig ved at booke et kursus på pågældende kursusside. Når du klikker på Book kursus, vil du blive taget til Check out til betaling. Tilmelding er gældende ved betaling.
  • Der serveres gratis te, kaffe og noget sødt eller salt, sundt eller syndigt.
  • Bliver du forhindret i at deltage i kurset og må melde fra, tilbagebetales 80% af kursusprisen. Ved aflysning med mindre end 7 dage til kursusstart kan kursusprisen ikke refunderes.
  • Skulle du komme til skade under kurset, dækker kun egen ulykkesforsikring.

Har du spørgsmål?